Tak til de som mødte op for at lytte, smage og føle på vores råd til et velforberedt  møde med den kommende vinter. Det var en fornøjelse at opleve jeres interesse for emnet og ikke mindst jeres arrangement i vores små indlæg undervejs.

Som lovet kommer her lidt uddybende svar på nogle af de stillede spørgsmål, vi har fundet lidt supplement samt opskrifter på aftenens suppe og på en enkelt måde at kaste sig ud i fermentering.

Vi talte Om D-vitamin, hvorledes den bedst optages samt den anbefalende mængde og niveau i blodet.

D-vitamin:  Er et fedtopløseligt vitamin. Det betyder at det er nødvendigt at der er fedtstof skal være tilgængeligt for optagelse, enten i form af kost eller som en del af det præparat man indtager.

At vitaminet er fedtopløseligt gør også at man ved store doser over længere tide kan få en overdosering/forgiftning. Derfor skal man tage følgende forholdsregler:

Max: 100 mikrogram dagligt i vintermånederne. Vi vil anbefale at du indtager minimum 90 mikrogram dagligt i fra november til maj. Herefter evt. 35 mikrogram i sommerperioden såfremt du ikke soldyrker eller ved særligt behov.

I sommerperioden er tilskud kun nødvendigt såfremt man ikke opholder sig nogen tid i solen (uden solfilter) dagligt.  Det er altid godt at opholde sig i solen uden solcreme i perioder, dog ikke i middags-solen mellem 12-15. hvor den er for kraftig. Og altid efter hensyntagen til ens hudtype og solfølsomhed. Solens naturlige dannelse af D-vitamin er selv regulerende hvorfor overdosering ikke forekommer.

Måling af D-vitamin niveauet i blodet, kan foretages via egen læge. Der er kommet nye regler hvilket betyder at ikke alle læge vil foretage blodprøven, eller at de kun er villige til at foretage den 1 x årligt.

Vores anbefaling er at den tages i tilfælde hvor der kan være indikation herfor, dog ikke relevant ofret end hver 3. måned for at ændringen kan nå at være slået igennem.

Særlig behov er ved stofskiftelidelser, ostepoporose, nervelidelser, gravide samt ældre.

Dette er de officielle referencer ved D-vitamin niveau i blodet.

  • Svær vitamin D-mangel, eventuelt med forekomst af osteomalaci eller rakitis: Under 12 nmol/l
  • D-vitaminmangel: 12 – 25 nmol/l
  • D-vitamininsufficiens: 25 – 50 nmol/l
  • Sufficient niveau for de fleste personer: Over 50 nmol/l
  • Optimalt niveau for patienter med osteoporose og/eller nyresygdom: 75 – 150 nmol/l
  • Toksiske niveauer: Over 200 nmol/l

Her i huset mener vi at alle bør ligge på et niveau omkring 100 nmol/l. for at være optimalt dækket.

Vi talte også om kalk og magnesium balancen, i forbindelse med knogleskørhed. Begge mineraler har dog mange vigtige funktioner i kroppen hvorfor det er rigtig vigtigt at vi ikke kommer i underskud.

Kalk/calcium har vi ofte hørt at vi skal have via mælk og mælkeprodukter, og det er også korrekte at det er tilstede der, men faktisk er der masser af andre kilder til at få dette behov dækket. Blandt andet.

-grønne grønsager, mandler, havergryn, hørfrø, tang, sojabønner, kidneybønner

Fødevare med magnesium indhold

Mandler, Havregryn, Kikærter, Bulgur, Mørk, Chokolade, Tofu, Figner, Jomfruhummer, Spinat, Broccoli

Hvis du ønsker at tage dem som tilskud er det vigtigt at få nogle tilskud som kroppen kan optage. Vi kan anbefale at du vælger enten

Solaray Cal-mag, Plantforce Magnesium eller Mag Osteo (ved særligt behov for knogleopbygning. 

 

 

Holistisk Lægehus’ rødbedesuppe 

1 kg rødbeder 
2 kartofler
1 gul løg
2 hvidløgsfed
1 spsk revet ingefær 
1 bundt mynte
2 spsk smør
2 tsk honning eller agavesirup 
1 l vand
2 grøntsagsbulliontern
1 tsk salt
2 kom sort peber

Garnering: 
Stegt eller ovnbagt spidskål i jomfrukokosolie 
Kapers
Ristede græskarkerner 
Revet peberrod

Gør sådan her:
1. Skrald og tern rødbeder, kartofler og løg. Hak hvid løgene fint 
2. Steg løg, hvidløg, ingefær, mynteblade i smør i en gryde i 3 minutter. Kom rødbeder, kartofler og honning i gryden og steg yderligere 1-2 minutter. Kom vandet og bouillon oveni. Lad koge i ca. 20 minutter.
3. Blend suppen med stavblender. Smagsæt med salt og peber. 

Fermenteret hvidkål

1 3/4 kg kål
1 spsk jodfri salt
1 spsk enebær

1. Riv kålen i en foodprocessor eller skær i strimler med en kniv.
2. Bland kålen med saltet i en stor skål. Lad bunken stå ved stuetemperatur i et stykke tid så at saltet trækker væsken ud.
3. Masser med hænderne , sådan at mere væske kommer ud af kålen. Det skal være rigtig saftigt.
4. Kom enebær i.
5. Press blandingen ned i en glaskrukke med en træplade eller knytnæve. Undgå hulrum.
6. Sørg for, at indholdet er dækket af væske. Lad der være 2 cm luft op til kanten for at undgå at det flyder over når kålen begynder at fermentere.
7. Luk krukken og sæt den på en bakke. Opbevares mørkt ved stuetemperatur. En papirpose på hovedet fungerer fint.
8. Åbn krukken 1-2 gange om dagen for at lette trykket, mens fermenteringsprocessen opretholdes. Den skal begynde at boble i krukken efter 1-2 dage. Når den ikke længere er overtryk ved åbning, er fermenteringsprocessen faldet til ro og krukken behøves ikke længere åbnes.

Fyld med saltvand (1 spsk salt / liter vand), hvis væskeniveauet falder.

Allerede efter et par dage har du let fermenterede grøntsager, fulde af gavnlige bakterier.

Hvor længe du vil lade grøntsagerne stå er en smagssag, men en god 1-2 uger ved stuetemperatur er en god begyndelse. Sæt dem derefter i køleskabet. Der holder de i uåbnede krukker i flere måneder. Smagen bliver kun bedre, jo længere den står. En åbnet kan den holde i mindst 1 måned.

Med venlig hilsen Luise og Magdalena