Hvad er intermitterende faste?

Det er en form for faste, hvor kroppen gives en velfortjent fordøjelses pause. Pauserne kan have vekslende varighed. Det kan altså udføres på flere måder, hvilket gør det til et let redskab at tilpasse en hvilken som helst hverdag og et hvert temperament.
Ofte mødes jeg, af mine patienter, med følgende reaktionen; “Det kan jeg da slet ikke, jeg bliver dårlig hvis jeg ikke spiser”.

Og netop denne reaktion, er en stærk indikator for, at intermitterende faste vil være en fantastisk proces at starte op.

VIGTIGT – Denne type faste er ikke sundhedsskadeligt og man dør ikke af sult. Det er klart at tager man nogen form for medicin eller har man en alvorlig sygdom, bør man altid tage sin egen praktiserende læge med på råd, samt følges løbende af en behandler med erfaring på området.

Jeg tilbyder primært mine patienter 3 måder at udføre Intermittent fasting på.

3 måder at lave Intermittent fasting på:

8-16: (8times spise og 16timers faste) Denne form kan bruges alle ugens dage, også i weekenden. Det er den type faste, som jeg finder mest indgribende for dagligdagen, da den gør det nødvendigt at man udelukkende spiser i dette vindue hver eneste dag. Til gengæld kan de fleste mennesker mentalt overskue denne type faste.

Spisevinduet kan tilpasses og ligge fra: 12.00 frokost til 20.00 aften. I faste vinduet, efter kl. 20.00 og til kl. 12.00 dagen efter må man så kun indtages væske i form af urtete, kaffe og vand.


4-20: (4timers spise og 20timers faste) Denne form bør man kun bruge 2-3 x ugentligt.

Dag1. stopper man med at spiser f.eks. 18.00. Dag2 spises der mellem kl. 14.00 – 18.00. Her når man typisk kun to måltider i løbet af de 4 timer. Dag3. kan man spise fra kl. 8.00, helt normalt, indtil næste gang man ønsker at lægge en 4-20 dag ind. Så kan proceduren startes forfra.


0-24: (24timer uden mad) Dette bør ikke udføres mere end 2 x ugentligt, med mindre der også er et ønske om vægttab.

Det handler i alt sin enkelthed om at sidste måltid spises kl. 18.00 og der først spises igen kl. 18.00 dagen efter. Der må som ved de to foregående måder drikkes alt det vand, urtete og kaffe, som man har lyst og behov for. Det er dog vigtigt, at der ikke tilsættes mælk eller sukker eller anden smag i drikkevarerne.

Den sidste type foretrækker jeg selv, da jeg synes den er let at tilrettelægge og ikke særlig ofte.


Sundhedsmæssige “gevinster” ved Intermittent fasting

  1. Bedre blodsukkerbalancen ved at påvirke kroppens insulinresistens.
  2. Styrker helbredet ved at sænke og bekæmpe inflammation.
  3. Bedre blodtrykket, samt afbalancerer kolesterol og triglycerid niveau.
  4. Bedre hjernens funktion og forebygger neurogenerative lidelser.
  5. Øger funktionen og produktionen af forskellige hormoner, som har betydning for vækst, stofskifte, vægtregulering og muskelfunktion.
  6. Giver øget energi og velvære i kroppen.