13. december – de små får også tømmermænd i julen

Vi vil dem det godt de små, om vi er forældre eller bedsteforældre. De skal have det hyggeligt og julen byder på mange lejligheder til at servere mad og søde sager. Ikke nok med at de serveres til måltiderne, de søde sager står overalt hvor vi vender os hen. De fleste voksne har nok mærket at børnene får lige rigeligt energi i forbindelse med indtag af for meget slik, sodavand og kage. Men viste du, at sukker kan give vores børn tømmermænd? De kan simpelthen ikke klare mængden af hurtige kulhydrater i deres krop og de får samme symptomer som vi voksne får af alkoholforgiftning nemlig kvalme, hovedpine, tørst og træthed.

Hvad er kulhydrater egentligt?
Kulhydrater er en fællesnævner  alle de søde kemiske bindinger under et, og er den del af kosten der hurtigst frigiver energi og ydeevne til muskler, organer og hjerne via vores blodsukker.

Foreskellen på kulhydrater?
Forskellen ligger i den omgivende næringspakke som kulhydraterne indtages med og derved måden hvorpå energien optages i kroppen. Kommer de pakket med fibre, fedtstoffer og vitaminer/mineraler, optages de som hovedregel langsommere i blodet end hvis de indtages som raffinerede sukker arter. En anden afgørende ting for sundheden er om energien lagres i depoter forskellige steder i kroppen eller om de forbrændes straks i muskler, og hjerne.

Vores kulhydrater kommer fra forskellige fødeemner, eksempelvis fra grøntsager(især rodfrugt), kornsorter, ris, bønner og linser. I denne form følges kulhydraterne med fibre, vitaminer og mineraler. Det betyder, at der er god næringsværdi. Dog bør mængden af ris, pasta og brød begrænses, da disse stivelses produkter skaber andre problemer i kroppen for eksempel vægt øgning.
Spiser du frugt, forholder det sig sådan, at jo mere moden frugten er desto mere sød er den, og tørret frugt er har et meget koncentreret kulhydratindhold. Fruktose som er den type kulhydrat der er i frugt giver en forholdsvis hurtig og høj blodsukkerstigning. Stadig gælder det dog, at der i frugt er et vist indhold af fibre, vitaminer og mineraler, som gør det til et ok valg i begrænsede mængder.

Der er også kulhydrater i mejeriprodukter, disse indeholder ligeledes næringsstoffer og fedt, men skal som frugten betragtes, som hurtig energi.

Og så er vi endeligt nået til den store synder. Nemlig det sukker, honning og sirup. Der er naturligvis også varierende kvalitet inden for dette, men det gælder altid at det er tomme kalorier. Det vil sig at det ikke har nogen egentlig næringsværdi, men udelukkende forsyner os med energi. Ved et stort indtag lagres det i vores system som fedtdepoter i og omkring vores  krop og organer, og det er den type kulhydrater vi absolut bør begrænse .

De små´s tømmermænd skyldes!
Vi dansker  spiser i gennemsnit 20 kg sukker om året, det, er vel at mærke, rent raffineret sukker. Anbefalingerne går på at vores kost max. bør indeholde 10% sukker.

Et barn i alderen 0-3 bør ikke indtage ren sukker. Et barn fra 3-6  fra bør maximalt indtage 30 gram sukker på en dag, og et barn fra 6-15 maximalt 45-55 gram og en voksen mellem 55-70 gram afhængigt af køn og aktivitetsniveau.

Et gennemsnitligt barn spiser på de tre store juledage ca. 1350 gram, hvilket indtages i form af frugt, slik, kage, og læskedrikke.

For at afhjælpe den store mængde sukker og afbalancere blodet, trækkes væske fra kroppens væskedepoter og celler ud i blodbanen og denne dehydrering er det der medvirker til at vores børn får tømmermænd.

En lille historie fra Luise om julen og alternativet!

For mig kom øjenåbneren, i forbindelse med at min mellemste søn i efteråret, da han var 6 år fik konstateret type 1. diabetes. En helt normal lille dreng var pludselig meget anderledes stillet den følgende jul.

Det galt både hjemme, hos familien og hos vennerne. Et langt mareridt af søde sager og nederlag for den lille fyr. Mest fordi vi som forældre, med vores gode intentioner ikke ønskede, at han skulle føle sig anderledes fordi han var syg. Det gav bagslag, med høje blodsukre, et barn der var utilpas og en rygsæk fyldt med dårlige oplevelser.
Derfor tog vi en beslutning. Året efter blev julen en helt anden hjemme hos os. For det handlede jo ikke om at vores barn havde fået diabetes. Det handlede om, at han var det synlige eksempel på, hvor hårdt vores krop arbejder når den fodres konstant og med alle de forkerte ting.

Vi har derfor valgt fremover, at erstatte de søde sager med gode alternativer. De består af nødder, friske grønsager og hjemmebagte knækbrød. Det søde består af hjemmelavede marcipan samt en højkvalitets mørk chokolade. Det næste som er væsentligt er, at der ikke er føde tilgængelighed hele tiden vi spiste hyggen i forlængelse af måltiderne. Det betyder, at vi var mætte og derfor ikke har et stort behov for alt for meget for at føle den søde tilfredsstillelse. Samtidig give det mere overskud til at lave andre hyggelige ting. Den vigtigst erkendelse af alt er nok, at han nu ikke er spor anderledes end vi andre. Vi er alle ens og det er på den gode måde.

Vi skal naturligvis ikke blive fanatiske omkring det bare huske på, at det er de mange hverdage der betyder mest. Så op på hesten igen hvis du falder i sukkerskålen i julen.

Kærlig hilsen
Magdalena og Luise

 

Fun fact

Måske er det helt tilfældigt, men det forholder sig faktisk sådan at mange af julens krydderier virker blodsukkerregulerende såsom kanel, ingefær og nelliker.